deltag

Fra bestyrelsen skal lyde et kæmpe stort tak!

Tak til de frivillige og sponsorer

Festivalen 2024 blev en bragende succes,
Igen med glade mennesker og humør i topklasse – og det er ikke en kliche
Der var latter og smil hos alle hvor end man var
og god energi, hvor end man slog sig ned – stort hurra.

 

 

Året 2023 var en lidt hård omgang for folkene omkring festivalen
Og bestyrelsen måtte reflektere grundet vitaminmanglen
Men gode beslutninger og et godt sammenhold
Fik det positive frem og vi var i år langt fra at gå sukkerkold.

 

 

Musikken spillede dagen lang,
og skabte en fest med dans og sang.
Vi fejrede det sammen – høj, lav, ung og gammel
En eufori så man helt kunne glemme søvnmangel.

 

 

Uden jer frivillige ingen festival,
I gav os glæde og positive tal
Med smil i lidt regn, i sol og i blæst,
gjorde I festivalen til noget af det bedst’.

 

 

Ved parkering var I klar med en hånd,
og guidede biler, skabte ro og bånd.
Ved scenen stod I og holdt alt i gang,
så musikken kunne spille sin sang.

 

 

I backstage var I diskrete, dygtige hurtige så flot
og sikrede rammerne, også for Ameli dot
I baren blev tørsten stillet med stil,
og I serverede hver eneste øl med et smil.

 

 

Et kæmpe tak til vores sponsorer skal fra os lyde
I gør det muligt for os at fortsætte en gratis festival hvor vi kan yde
Yde de bedste rammer for at samle byen til en kæmpe lokal fælles fest
Vi håber på fortsat opbakning – I er ligeså de aller bedst’.

 

 

Så tak til hver eneste af jer der leverede med hud og hår
I var med til at gøre, at Jyllinge festival nok tager endnu et år
Ingen festival uden jeres gear,
for I var grunden til, at vi stadig står her!

 

 

Vi håber, I vender tilbage næste gang,
med samme energi og samme sang.
For uden jer bli’r festen ej den samme,
så kom igen – vi vil stå med åbne arme!

 

 

TAK!